Aarhus er en studieby, hvor der hvert år kommer mange nye mennesker til fra resten af Danmark. En af de vigtigste opgaver for ÅUF, er at facilitere muligheden for, at medlemsforeningerne kan få inkluderet disse mennesker i deres fællesskab, uagtet om de kommer med foreningserfaring eller ej. Uddannelsesinstitutionernes messer for nye studerende er en god mulighed for medlemsforeningerne til at udbrede kendskabet til deres aktiviteter og rekruttere medlemmer og frivillige.

Vi tilbyder derfor løbbende medlemsforeningerne at komme med ÅUF på de forskellige messer gratis. Hold jer opdateret om aktuelle messer i vores kalender på Facebook

ÅUF deltager på følgende messer:

  • Frivilligdag på VIA University Collage i Ceresbyen – afholdes en gang pr. semester
  • Studiemesse for internationale studerende på Aarhus Universitet – afholdes i september og januar
  • Studenterrådets studiemesse på Aarhus Universitet – afholdes i starten af september over tre dage